Én ting jeg virkelig elsker ved foråret og den tidlige sommer er i den grad rabarber. Jeg kan simpelthen næsten ikke få nok af dem. Derfor virkede det også som en god mulighed for at bruge dem, da jeg forleden kiggede på min surdej, Carsten og tænkte, at han efterhånden trængte til lidt motion. Af en eller anden underlig årsag har jeg faktisk aldrig kastet mig ud i de ellers så populære ‘snurre’ før og så mit snit til at kunne sætte hak ved den.

Frem med rabarber, remonce og Carsten og vupti så fik jeg snoet (hehe) den omgang om lillefingeren.

Rabarbersnurrer på surdej

Recipe by BellaCourse: dessertCuisine: det søde køkkenDifficulty: Middel
Servinger

15

stk
Arbejdstid

45

minutes
Bagetid

15

minutes

Lækre, bløde snurrer bagt på surdej fyldt med en lækker smagsfyldt syrlig/sød remonce med marcipan og rabarberkompot. Perfekt til sommerkaffen på terrassen!

Ingredienser

  • Dej
  • 90g aktiv surdej

  • 425g mel

  • 2 dl mælk

  • 0,5 dl vand

  • 1 æg

  • 1 spsk sukker

  • 80g smør

  • 1 tsk kardemomme

  • 1 tsk salt

  • Remonce
  • 180g blødt smør

  • 180g sukker

  • 100g marcipan (jeg denne her hjemmelavede)

  • andet
  • rabarberkompot

  • 50g hvid chokolade (kan undlades)

Fremgangsmåde

  • Sørg for at have fodret din surdej 4-6 timers tid før brug så den er aktiv og klar til brug.
  • Rør så surdejen ud i mælken og vandet og tilsæt halvdelen af melet.
  • Herefter tilsætter du ægget og rører (gerne på røremaskine hvis du ejer sådan en – men det kan også klares i hånden) til det har fordelt sig godt.
  • Så tilsætter du resten af ingredienserne undtagen det kolde smør.
  • Når dejen er blevet fin og jævn tilsætter du smøret lidt ad gangen i små klumper og rører til det er fordelt.
  • Fortsæt til at ælte dejen på røremaskinen (eller i hånden) til den er glat og begynder at slippe siderne af røreskålen. Det er en klistret dej, så der skal formentlig ikke tilsættes yderligere mel (medmindre den bliver ved med at klistre på siderne eller hænderne.)
  • Dæk røreskålen til og lad den stå og hæve på køkkenbordet i 4-5 timer – fold gerne dejens sider ind over sig selv hele vejen rundt en gang eller to undervejs for at gøre den mere smidig. (Du kan evt. tænde din ovn på allerlaveste temperatur, slukke den igen og lade dejen hæve derinde, så er der lidt varmere end rummet og derved vokser den lidt mere – men der må endelig ikke blive varmt derinde)
  • Når dejen har hævet sætter du den på køl natten over.
  • Dag 2:
  • Remonce:
  • Bland alle ingredienser til en samlet masse.
  • Drys et tyndt og jævnt lag mel ud over køkkenbordet or rul dejen ud til en rektangel på ca. 0,5 cm tykkelse – ryk gerne lidt på den og vend den undervejs så du ikke risikerer at dejen hænger fast i bordet. Fordel så remoncen i et jævnt lag udover hele dejen. Gør derefter det samme med rabarberkompotten og drys tilsidst det hakkede hvide chokolade udover.
  • Fold ca. en tredjedel af dejen ind over midten og gør det samme med den anden side så dejen ligger i tre lag.
  • Rul dejen let ud til en firkant og skær strimler af ca. 2 centimeters tykkelse.
  • Tag en strimmel og sno den et par gange. Herefter snor du strimlen og din tommel- og pegefinger og fold til sidst enden ind under sig selv så det danner en “knude”. Gør dette med alle strimlerne og læg dem med god plads mellem sig på en bageplade med bagepapir.
  • Forvarm ovnen til 200grader og lad i mens snurrerne efterhæve i yderligere en times tid mens ovnen varmer.
  • Når ovnen er varm pensler du snurrerne med et sammenpisket æg og bager dem i 12-15 minutter til de er blevet flotte og gyldne.
  • Lad dem køle lidt af og nyd dem entent lune, eller helt afkølede og eventuelt med lidt glasur på. De er bare top-lækre og smager af forår, sommer og sol. Velbekomme!
Show 4 Comments

4 Comments

  1. Simone Clausen

    Hej.

    Jeg har lige læst din opskrift igennem og ved punkt 5 står der man skal tilsætte smør, men du har ikke skrevet, hvor meget smør man skal bruge?

    • Bella

      Hej Simone,

      Tak, det har du da helt ret i – den er lige glippet, det retter jeg med det samme! 🙂 Det er 80g koldt smør der skal bruges.

      Håber du bliver glad for opskriften hvis du forsøger dig med den! Rigtig god mandag 🙂

      • Simone Clausen

        Hej.

        Jeg har ikke lige set at du havde svaret tilbage… Men jeg skulle bruge din opskrift til et skoleprojekt, så jeg kunne heldigvis spørger min lære ad om hun havde en ide med mængden af smør, da jeg går på bager uddannelsen 😉 Jeg prøvede at lave dem med timian remonce – de blev rigtig gode. Jeg skal helt sikkert prøve at lave dem næste år, når der kommer rarbarber i haven igen.

        • Bella

          Hej Simone,
          Super at du selv fandt ud af det og hvor dejligt at hære, at de blev gode og at du har lyst til at lave dem en anden gang, det varmer! 🙏🏼 og hvor er jeg beæret over, at den er blevet testet af en fremtidig bager! 🙈

Nogle spørgsmål, tanker eller erfaringer du vil dele?