En god, klassisk kakao/chokoladekage går man aldrig helt galt i byen med og der er nu ikke meget der klæder sådan en krabat som en glasur med kokos og milde toner af kaffe. De to ting går altså bare super fint hånd i hånd, i hvert fald hvis du spørger mig. Egentlig er denne kage nok lidt henad den klassiske “du-ved-nok-kage”, men i en lidt “moderne” version – jeg ved det ikke, noget i den stil. Men en ting er sikkert, den er dejlig og nem at lave og en god klassiker.

Klassisk chokoladekage med kokos/kaffeglasur

Difficulty: Let
Serveringer

10

personer
Prep time

30

minutes
Cooking time

40

minutes
Calories

300

kcal

Ingredienser

  • Kage
  • 100g smeltet smør

  • 225g brun farin

  • 2 æg

  • 4 spsk kakao

  • 200g mel

  • 2 tsk bagepulver

  • 2 tsk vaniljesukker

  • 2 dl kærnemælk

  • 100-150g hakket chokolade (jeg brugte 40-50g af både hvid, lys og mørk)

  • 1 nip salt

  • Topping:
  • 80g smeltet smør

  • 0,4 dl stærk kaffe

  • 2 spsk kakao

  • 30g mørk chokolade

  • 50g kokosmel

  • 125g flormelis

Fremgangsmåde

  • Kage:
  • Forvarm ovnen til 180 grader på varmluft.
  • Pisk brun farin og æg til en lys og luftig æggesnaps.
  • Smelt smøret, lad det køle lidt og vend det så i æggesnapsen.
  • Derefter afmåles de tørre ingredienser og vendes også forsigtigt i æggemassen. Derefter tilsættes kærnemælken og til sidst den hakkede chokolade. Hæld den så på en springform (min er ca. ø18)
  • Kagen bages i ca. 35-40 minutter. Hold øje med den, alle ovne er forskellige – du kan tjekke om den er færdigbagt ved at prikke i den med en nål eller lignende, når der ikke længere hænger dej fast, så er den færdig.
    Lad kagen køle af efter bagningen.
  • Glasur/topping:
  • Så er det blevet tid til at lave glasuren. Smelt smøret i en gryde. Når det er helt smeltet tager du gryden af blusset og smelter chokoladen deri.
  • Efterfølgende tilsættes flormelis, kakao og kokos og der røres til den har fået en ensartet konsistens. Tilsidst tilsættes kaffen. Når den er fin og ensartet hældes den over den kolde kage.
  • Toppingen skal lige have lov at køle og sætte sig ordenligt før den kan skæres og nydes.

Noter

  • Har du ikke kærnemælk kan du evt. bruge almindelig mælk tilsat en smule citronsaft.

Held og lykke og god fornøjelse med bagningen. <3

Leave a Comment

Comments

No comments yet. Why don’t you start the discussion?

Nogle spørgsmål, tanker eller erfaringer du vil dele?