Efteråret er så småt begyndt at melde sin ankomst og det betyder, at min lyst til mere klassisk, krydderi-varmt og lunende bagværk bliver stærkere. Der er ikke mange dikkedarrer over disse snurrer – udover lidt luksus i form af marcipan i remoncen, men den kan man altid undvære, hvis man ikke er til det. Det du får her er altså top-lækre kanelsnurrer i en dejlig, blød og svampet dej fyldt med lækker, fyldig og kanel-krydret remonce penslet med en smule sukkersirup så de holder sig fugtige og glinsende – selv dage efter de er bagt.

Snaskede kanelsnurre

Recipe by BellaCourse: dessertCuisine: klassikere, bagværkDifficulty: let
Stk

12

stk
Forberedelsestid

30

minutes
Bagetid

15

minutes
Hævetid

1

hour 

30

minutes
Total time

2

hours 

15

minutes

Lækre, bløde, snaskede og klassiske kanelsnurre. Præcis som en snurre skal være.

Ingredienser

  • Dejen
  • 30g gær

  • 2,5 dl mælk

  • 1 æg

  • 25g sukker

  • 100g blødt smør

  • 1,5 tsk kardemomme

  • 550g mel

  • 1 tsk salt

  • 1 æg til pensling

  • Remoncen
  • 200g brun farin

  • 200g blødt smør

  • 100g marcipan

  • 2 spsk kanel

  • Sukkersirup til pensling
  • 30g sukker

  • 50g kogende vand

Fremgangsmåde

  • Dej
  • Lun mælken til den er lillefingervarm. Og smuldr gæren deri. Det er vigtigt, at den ikke når en temperatur over 35-37 grader, ellers rsikerer du at dræbe gærcellerne og derved kan dejen ikke hæve.
  • Kom ægget i blandingen og rør det ud. Kom så halvdelen af dejen i mens du ælter, enten på røremaskine eller med en røreske.
  • Kom sukker, kardemomme og salt i samt det bløde smør i små klumper og ælt videre.
  • Tilsæt den sidste halvdel af melet lidt efter lidt.
  • Ælt dejen i 10 minutters tid til den er smidig, blød og lækker (den må gerne være lidt “klistret” – du kan altid tilsætte en smule ekstra mel senere hvis den stadig er for våd.)
  • æk dejen til og lad den hæve en time på køkkenbordet.
  • Remonce
  • ør alle ingredienserne sammen til en ensartet masse og lad den stå på køkkenbordet til den skal bruges.
  • Samling
  • Drys et tyndt og jævnt lag mel ud over køkkenbordet or rul dejen ud til en rektangel på ca. 0,5 cm tykkelse. Den skal gerne være 1/3 så lang som den er bred (altså eks. 20x60cm) – ryk gerne lidt på den og vend den undervejs så du ikke risikerer at dejen hænger fast i bordet.
  • Fordel så remoncen i et jævnt lag udover hele dejen.
  • Fold ca. en tredjedel af dejen ind over midten og gør det samme med den anden side så dejen ligger i tre lag.
  • Rul dejen let ud til en firkant og skær strimler af ca. 2 centimeters tykkelse.
  • Tag en strimmel og sno den et par gange. Herefter snor du strimlen og din tommel- og pegefinger og fold til sidst enden ind under sig selv så det danner en “knude”. Gør dette med alle strimlerne og læg dem med god plads mellem sig på en bageplade med bagepapir.
  • Forvarm ovnen til 200grader og lad i mens snurrerne efterhæve i yderligere 45-60 minutters tid mens ovnen varmer.
  • år ovnen er varm pensler du snurrerne med et sammenpisket æg og bager dem i 12-15 minutter til de er blevet flotte og gyldne.
  • Sukkersirup
  • bland sukker og det kogende vand til sukkeret er opløst mens de er i ovnen.
  • år de er færdigbagte og du har taget dem ud af ovnen skal de pensles med sukkersiruppen med det samme, altså mens de stadig er helt varme.
  • Lad dem køle en smule og nyd så dine snurrer! Velbekomme.

Leave a Comment

Comments

No comments yet. Why don’t you start the discussion?

Nogle spørgsmål, tanker eller erfaringer du vil dele?