Jeg elsker passionsfrugter og syrligheden fra citroner. Jeg elsker også en god mousse. Jeg kom forbi nogle store, flotte og endda rimelig billige passionsfrugter og fik straks en ide til en super lækker påskekage. Frem med kortet og hjem i køkkenet med de nyindkøbte passionsfrugter. Jeg havde en ide om, at en lækker, sprød og lidt chewy cookiebund kunne klæde en top-lækker og rimelig syrlig mousse, specielt hvis man topppede den med lidt sød ganache på lys chokolade til at afrunde smagene. Sådan blev den her kage til og jeg må indrømme, at jeg synes den har en super lækker balance mellem syre og sødme og det sprøde og bløde!
Jeg håber i også vil give jer i kast med denne skønne, gule påskekage og give en update på, om i er ligeså enige i smags- og konsistensbalancerne som jeg.
6
personer45
minutes15
minutes4
timerIngredienser
- Cookiebund:
65g smør
100g brun farin
1 æg
90g mel
10g havregryn
1/2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
et nip salt
40g hakket mørk chokolade
- Passionsfrugtmousse:
5 store passionsfrugter
1 citron (saft og skal)
1 dl fløde
1,75 dl skyr
30g flormelis
1/2 vaniljestang
4 blade husblas
- Ganache:
0,5 dl fløde
100g god mælkechokolade
Fremgangsmåde
- Cookiebund:
Tænd ovnen på 180grader.
Start med at piske eller røre smør, farin og vanilje sammen.
- Tilsæt så ægget og pisk videre. Afmål så de tørre ingredienser og rør dem i dejen.
- Hak chokoladen og vend den deri.
- Hæld dejen på springformen og bag den i ca. 15 minutters tid til den er flot og gylden i overfladen.
- Tag den ud og lad den køle helt af. Når den er helt afkølet “forer” du bageformen (eller en kagering) med kageplast så den er klar til moussen.
- Mousse:
- Udblød husblassen i koldt vand
- Giv først passionsfrugt, citron saft og skal, flormelis og vaniljetangen + kornene et kort opkog og si så kernerne fra.
- Sæt pureen tilbage på blusset og smelt den udblødte husblas heri. Hæld så pureen på en skål og sæt den kort på køl.
- Mens pureen køler af pisker du fløden til en stiv flødeskum, kommer skyren i og pisker videre.
- Tilsæt så pureen og vend den forsigtigt i skummen til det er en jævn mousse.
Hæld den på springformen med cookiebunden og kageplast og lad den så stå på køl i minimum 3-4 timer, gerne natten over.
- Ganache:
- Når kagen har stået på køl varmer du fløden op i en gryde til lige under kogepunktet og hælder så den varme fløde ud over chokoladen – chokoladen skal være fint hakket, så er det lettest at arbejde med.
Herefter rører du forsigtigt i det til det samler sig til en ganache.
- Tag kagen ud og stil den på det fad, du vil servere den på og hæld så den lune ganache på toppen af kagen og brug en ske til at hjælpe det lidt ud over kanten så det løber en smule ned af siderne. Sæt den så på køl igen så ganachen kan sætte sig.
- Efter en lille halv times tid på køl er kagen klar til at nydes. Mums.