Selvom påsken ser ud til at blive noget anderledes end sædvanligvis i år skal der bestemt ikke skrues ned for hyggen – eller stemningen, hvis du spørger mig. Det betyder selvfølgelig også, at det derfor stadig er på sin plads at smække en vaske-ægte påskekage på bordet igen i år. Denne gang inspireret af de smukke, grønlige toner af foråret – her ført ud i livet i form af lækre lime-vaniljebunde med et let, friskt og forårsagtigt pift af basilikum og hvid chokolade. Herefter er den så lagt sammen med og toppet med en skøn, cremet og fløjelsblød mascarponecreme der endnu engang har lette toner af selvsamme smage som bundende. Jeg håber, i vil blive lige så forelskede i denne forårs-kuldrede påskekage som jeg og familien. <3

Påskekagen anno 2020: Lime/basilikum kage med mascarponecreme

Recipe by BellaCourse: desserter, Højtider, KagerCuisine: Det søde køkkenDifficulty: Middel
Servinger

8

personer
Arbejdstid

45

minutes
Bagetid

35

minutes
samlet tid

1

hour 

20

minutes

En frisk og lækker forårskage – perfekt til det tunge påskefrokost-bord

Ingredienser

  • Kage:
  • 100g smør, blødt

  • 2 æg

  • 150g sukker

  • 150g mel

  • 1 dl yoghurt natural

  • 2 limes, saft og skal

  • 1 citron, saft og skal

  • 25 store basilikum blade, hakket

  • 1,5 tsk bagepulver

  • 2 tsk vaniljesukker

  • 1 nip salt

  • 75g hvid chokolade, hakket

  • Topping:
  • 1 bøtte mascarpone (250g)

  • 65g meget blødt smør

  • 75g flormelis

  • 2 tsk vaniljesukker

  • Saft og skal fra en halv lime

  • 15 friske blade basilikum, hakket

Fremgangsmåde

  • Kage:
  • Start med at tænde ovnen 180grader varmluft.

  • Pisk smør, sukker og vanilje let og luftigt – det tager gerne 5-10 minutters tid, så hav tålmodighed, så bliver resultatet altså bedst. Tilsæt efterfølgende æggene et ad gangen og pisk i mellem.

  • Afmål de tørre mel, bagepulver og salt i en skål. Pres citrusfrugterne i en skål, riv skallen og kom det i samme skål – hak til sidst også basilikummen og kom ned til saft og skal.

  • Tilsæt nu de tørre ingredienser samt lime/citron og basilikum skiftevis mens du rører indimellem med en dejskraber eller ske – slut gerne af med mel.

  • Når det hele er tilsætter du yoghurten og rører til du har en ensartet dej og vend som det sidste den hakkede hvide chokolade i.

  • Hæld kagen på en springform beklædt med bagepapir og bag den i ca. 25-35 minutter alt efter hvordan din ovn er. Prik til den lidt indimellem for at tjekke, om den er færdig – der skal ikke hænge noget dej ved, når du prikker i den med eks. en kødnål.

  • Når den er færdigbagt tager du den ud og lader den stå i springformen i 5 minutters tid hvorefter du (med en grydelap på, den er stadig varm) kan åbne springformen og lade kagen køle helt af (hvis du gerne vil have den serveret hurtigere kan du lade den køle i køleskabet, eller give den en times tid på frost)

  • Topping:
  • I mens pisker du alle ingredienser til mascarpone-cremen sammen til en lækker, let og luftig masse. Det tager lidt tid og i starten kan den godt komme til at virke flydende, men bare rolig – den skal nok samle sig og blive rigtig cremet efter 5 minutters tid eller deromkring, et tegn på at den er ved at være færdig er, når den går fra at være blank i overfladen til at være mat.

  • Samling:
  • Tag den afkølede kage og flæk den i to bunde med en god brødkniv. Er den lidt ujævn i toppen kan du evt. lige skære lidt af og udjævne den med kniven først)

  • Læg den øverste bund over på en tallerken eller et skærebræt og smør ca. 1/3 af cremen på bunden og fordel det næsten helt ud til kanten i et godt, jævnt lag. Læg så toppen på og tryk den “blidt” ned, så den samler sig ordenligt.

  • Herefter kan du enten smøre resten af cremen på toppen eller sprøjte den på med en tyl og en sprøjtepose – det er helt op til dig.

  • Pynt tilsidst evt. kagen med påskeæg og frisk basilikum, eller riv lidt lime udover – eller servér den helt som den er!

Rating: 1 out of 5.

Leave a Comment

Comments

No comments yet. Why don’t you start the discussion?

Nogle spørgsmål, tanker eller erfaringer du vil dele?