Jeg er hoppet et par dage i sommerhuset igen og har efterladt Carsten hjemme i køleren. Jeg synes dog alligevel at morgenhyggen krævede et lækkert, nybagt brød og da vi have en god sjat kærnemælk tilbage i køleskabet blev dette lækre kærnemælksbrød resultatet!
Det er koldhævet, super nemt at bikse sammen og smager fantastisk. Mums siger jeg og familien bare.
1
brød30
minutes30
minutes9
timerIngredienser
1,5 dl groft ølandshvedemel
4,5-5 dl alm hvedemel
3,5 dl kærnemælk
1,5 tsk salt
2 tsk honning eller agave sirup
5-8g gær
Fremgangsmåde
Opløs gæren i kærnemælken og bland de resterende ingredienser i. Hæld melet i lidt efter lidt og ælt dejen godt, gerne i 10 minutters tid til den er flot og blank i overfladen.
Lad dejen stå tildækket med film på køkkenbordet i en time til halvanden og stil det derefter på køl natten over (minimum 8 timer) til koldhævning.
Tænd ovnen på 250 grader varmluft.
Når du tænder ovnen om morgnen tager du dejen ud, og vipper den ud på et meldrysset køkkenbord. Herefter former du brødet ved forsigtigt at hive det ud til en rektangel og folde de to længste sider ind mod midten og trykker dem let sammen. Herefter folder du de to korte sider ind mod midten og trykker også dem let sammen.
Så vender du dejen med samlingen nedad og lader det ligge på bordet til efterhævning mens ovnen varmer op.
Sæt gerne en bradepande med kogende vand nederst i ovnen for at lave et dejligt, fugtigt ovn-miljø til brødet.
Når det har efterhævet og ovnen er klar til brug pensler du det med æg eller mælk og ridser det med en kniv i toppen.
Herefter bager du det først 10 minutters tid på 250 grader og skruer så ned på 200-210 grader de sidste 15-20 minutter.
Når brødet er færdigbagt skal det have lov at hvile i 20-30 minutter inden du kan skære af det og sætte tænderne i det dejlige brød du har fået lavet dig.