Brød, brød, brød. Det er jeg altså bare facineret af i øjeblikket! Denne gang fik jeg lyst til at eksperimentere med et brød med gulerod i – resultatet var jeg yderst tilfreds med! I hvert fald i andet forsøg, første blev ikke lige i skabet. Så det var tilbage i køkkenet og nørde og i denne omgang var anden gang heldigvis lykkens gang, så derfor er jeg nu klar til at dele opskriften med jer!

Gulerodsbrød med surdej

Difficulty: Svær
Servinger

1

Brød
Arbejdstid

45

minutes
Bagetid

35

minutes
Hævetid

14

timer

Ingredienser

  • 75g groft ølandshvedemel

  • 75g almindeligt hvedemel

  • 150g manitoba hvedemel

  • 100g fint revet gulerod

  • 210g vand

  • 80g aktiv surdej

  • 9g groft salt

Fremgangsmåde

  • Dag 1:
  • Sørg for at fodre din surdej ca. 6-8 timers tid inden brug så den er klar og aktiv når du skal til at sætte dejen over.

  • Tag ca. 190g vand (gerne lunkent, jeg blander gerne lidt kogt vand i det kolde så det bliver lunkent) og bland mel i vandet og sørg for at røre godt rundt så al melet er vådt.

  • Derefter skal det stå og hygge sig på køkkenbordet i en times tid til to, på den måde får man nemlig sat gang i glutenindholdet i brødet, dette kaldes autolyse.

  • 20 minutter inden du vil ælte dejen tilsætter du surdejen sammen med de sidste 20g vand og rører det til en ensartet “grød”.

  • Efter autolysen rører du dejen sammen på røremaskinen på middel hastighed i 5-8 minutters tid. (Dejen skal være rimelig våd og kun lige slippe siderne.) I de sidste 2 minutters tid kan du tilsætte den fint revede gulerod. Efter æltning med dejkrogen tilsættes salt og der æltes i yderligere 30 sekunder på høj hastighed.

  • Så hælder du dejen over i en plasticbøtte smurt med olie, denne gang brugte jeg rapsolie, men man kan også sagtens tage olivenolie eksempelvis.

  • Fold dejen ind over sig selv fra alle fire sider. Derefter lader du dejen stå på køkkenbordet i en halv time og folder igen dejen. Det samme gør du i alt fire gange med ca. 30 minutters interval.

  • Herefter skal du spænde dejen op. Vip den ud på et meldrysset bord og fold den til en kugle ved at hive kanten ind til midten af dejen hele vejen rundt. Vend så dejen med folden nedad og lad den ligge på bordet i 10 minutters tid.

  • Herefter trykker du forsigtigt dejen ud til en rektangel og tager de to øverste hjørner (dem, der er længst væk fra dig) og folder indtil midten så der dannes en trekant for oven. Så tager du spidsen og folder også den indtil midten. Til sidst tager du de to hjørner tættest på dig og folder ind til midten. Nu skulle dejen være godt spændt op og klar til at blive lagt i den meldryssede hævekurv. (jeg har et viskestykke i min kurv og drysser så viskestykket godt med mel.)

  • Herefter lader du den stå på køkkenbordet med et visestykke over i yderligere en time til to.

  • Efter tiden på bordet kan du så pakke hævekurven med dejen ind i en pose (den skal helst ikke røre dejen) og sætte den på kølen natten over. (gerne en 12-18 timers tid)

  • Dag 2(morgen)
  • Efter den lange hævning tænder du ovnen på 250grader eller så varmt som du kan på varmluft og lader så en bageplade varme op inde i ovnen.

  • Så tipper du forsigtigt dejen ud af kurven på noget bagepapir og når ovnen er klar lægger du brødet på bagepapiret ind og bager det i ca. 35 minutters tid. Er det ved at blive for mørkt i skorpen kan du skrue ned for temperaturen efter de første 15-20 minutter i ovnen – til ca. 200-210grader og bage det færdigt ved den temperatur.

  • Lad brødet hvile minimum 30 minutter inden du skærer i det

Noter

  • *Tip – sæt gerne en bradepande med kogende vandt ind i bunden af ovnen lidt før du smider brødet ind for at skabe et lækkert og fugtigt miljø for brødet under bagningen.*

De sidste 20-30 minutter brødet hviler er vigtige – jeg ved godt, at det kan være svært at vente når hele huset dufter af det lækreste, nybagte brød – men tro mig, det er ventetiden værd, at du giver brødet ro efter bagningen. Så holder du nemlig på fugten i brødet.

Nyd så (endeligt) det dejlige, saftige, milde gulerodsbrød med din yndlingstopping – hvadenten det er et godt lag tandsmør, ost, marmelade, pålægschokolade eller hvad du nu ellers kan finde i skufferne og skabene i dit køkken.

Leave a Comment

Comments

No comments yet. Why don’t you start the discussion?

Nogle spørgsmål, tanker eller erfaringer du vil dele?