Efteråret er i den grad kommet over os og det kalder på ny inspiration til kager med nye frugter der kommer i sæson. Denne opskrift er uden tvivl den letteste, der ligger på bloggen og kan altså klargøres på ca. 5 minutter og tager ikke mere end 20-25 minutters tid at bage. Ingredienserne er nogle man ofte har liggende og den kan selvfølgelig laves med lige de frugter (eller bær) du har lyst til. Kun fantasien sætter grænserne for, hvad der kan gemme sig under det lækreste lag af en god crumble.

Det er altså den perfekte ide til uventede gæster eller når tiden er lidt knap men man stadig har lyst til at kunne sætte en top-lækker dessert på bordet. Specielt i selskab med din yndlingsvaniljeis eller en god klat creme fraiche. Og så varmer den også så dejligt i efterårskulden der har lagt sig over os.

Værs’go at give dig i kast med denne smækre-lækre sag, du kommer ikke til at fortryde det. På æres ord!

Efterårs æble crumble

Servinger

6

personer
Arbejdstid

15

minutes
Bagetid

20

minutes
Total time

35

minutes

Ingredienser

  • Crumble:
  • 125g blødt smør

  • 70g havregryn

  • 80g mel

  • 100g sukker

  • 75g revet marcipan

  • et nip salt

  • Fyld:
  • 5-6 æbler

  • 1/2 spsk kanel

  • 1/2 tsk kardemomme (kan undlades)

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

  • Bland alle ingredienserne til crumblen sammen til en ensartet masse.

  • Skær så æblerne i tern og vend dem med kanel og kardemomme.

  • Fordel æblerne i et tærtefad og smuldr/fordel derefter crumble-dejen jævnt udover æblerne.

  • Bag så crumblen i 20 minutters tid eller til den er flot og gylden på toppen.

Servér den varm/lun med en god vaniljeis eller creme fraiche til.

Det Bliver simpelthen ikke meget lettere og det smager bare fantastisk lækkert.

Leave a Comment

Comments

No comments yet. Why don’t you start the discussion?

Nogle spørgsmål, tanker eller erfaringer du vil dele?