Her kommer opskriften på en rigtig vinterkage. Den smager af mørke, earthy toner og er perfekt til at nyde sammen med kaffen mens man kigger ud på regnvejeret. Du sidder måske og tænker rødebede, i en kage? Det lyder mærkeligt. Men altså, der vil jeg gerne lige have lov at sige, at det er altså slet ikke så underligt som det lyder. Rødbeden har nogle skønner kvaliteter med sine sødlige, lidt “jordede” toner som komplimenterer kakao’en og kaffen i toppen enormt fint. Og så giver frugt og grønt i bagværk altid en fantastisk fugtighed, hvis du spørger mig. Og altså, så kan man vel også (næsten) argumentere bare en lille bitte smule for, at den kan komme ned i en kasse hvor der står “sundt” på. Det mener jeg i hvert fald.

Ligemeget hvilken kasse du vælger at komme den i, så smager den i hvert fald virkelig dejligt og i følge min Morfar på 89 “bedre end dem, man kan købe” og han spiser ellers mange købe kager, skal det lige hilses at sige – så jeg melder tilfreds med min opskrift og hermed skal den da deles med jer. Velbekomme.

Chokolade-rødbede ballade med Mokkacreme

Difficulty: Let
Servinger

6

personer
Arbejdstid

30

minutes
Bagetid

30

minutes
Total time

1

hour 

Ingredienser

  • Kage:
  • 100g blødt smør

  • 200g sukker

  • 250g mel

  • 2 æg

  • 4 spsk kakao

  • 2 tsk vaniljesukker

  • 1,5 dl skyr

  • 1 tsk natron

  • 1-2 revne rødbeder

  • 60 g hakket chokolade efter ønske

  • Topping:
  • 250g mascarpone

  • 4 spsk flormelis

  • 0,5 dl stærk kaffe

Fremgangsmåde

  • Kage:
  • Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.

  • Riv rødbede(rne)n i en skål og sæt det til siden.

  • Pisk det bløde smør og sukker til en luftig masse.

  • Tilsæt så æggene et af gangen. Mål de tørre ingredienser op og tilsæt dem så skiftevis med skyren. Tilsidst vender du rødbeden og den hakkede chokolade i dejen.

  • Hæld den så på en springform og bag kagen i ca. 20-30 minutter – den er færdig, når dejen ikke længer hænger ved når du prikker i den med ex. en kødnål.

  • Tag kagen ud af ovnen og lad den køle helt af.

  • I mellemtiden pisker du alle ingredienserne til toppingen og sætter den på køl til den skal bruges.

  • Når kagen er helt og aldeles afkølet “flækker” du den til to bunde og fordeler mokka-cremen mellem de to lag og på toppen.

  • Tilsidst kan du pynte den med lidt revet chokolade eller drysse kakaopulver over den.

(P.s – de er helt præcist også lige så skønne, svampede og smagfulde som cupcakes!)

Leave a Comment

Comments

No comments yet. Why don’t you start the discussion?

Nogle spørgsmål, tanker eller erfaringer du vil dele?