Brombærene begynder så stille at titte frem oppe på busken i sommerhuset og det er bestemt noget, jeg har glædet mig til. Samtidig har jeg længe gået og haft scones på listen over “bage-to-do’s” så da jeg ikke synes der endnu var nok bær at plukke til en hel kage, blev resultatet disse dejlige, sensommer-scones fyldt med lækre, mørke brombær og en masse dejlig chokolade og resultatet blev bare lækkert!

Derfor skal i selvfølgelig heller ikke snydes for opskriften, de kan stå færdige på under en time og smager fantastisk og så kan man i øvrigt putte lige det fyld i dem, man har lyst til, eller lave dem helt plain, hvis man er mere til det. Kun fantasien sætter grænser.

Brombærscones med lys chokolade

Difficulty: Let
Servinger

12

stk
Arbejdstid

15

minutes
Bagetid

15

minutes
Hviletid

15

minutes
Total time

45

minutes

Ingredienser

  • 340g mel

  • 40g sukker

  • 1 tsk salt

  • 3 tsk bagepulver

  • 100g koldt smør

  • 2dl kærnemælk

  • 100g lys (evt. blandet med mørk) chokolade

  • 2 håndfulde brombær

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

  • Bland de tørre ingredienser i en skål.

  • Riv det kolde smør på den grove side af et rivejern og kom det i melblandingen.

  • Saml det med fingrene til det ligner revet marcipan.

  • Tilsæt så kærnemælken og saml hurtigt og let dejen, den behøver ikke at være 100 procent samlet og ens i strukturen.

  • Hæld dejen ud på bordet, lav en hulning i midten, hæld chokolade og bær deri og fold dejen ind over sig selv så bær og chokolade bliver fordelt i dejen.

  • Gør det et par gange uden at røre for meget ved dejen. Tryk så dejen ud til en tykkelse på omkring 1,5 cm.

  • Find en udstikker, eks. et glas, du synes har en god størrelse og stik dejen ud. Sidder den fast på bordet skraber du den bare lige fri med en kniv, lægger dem på bagepapir og sætter dem på køl i 15 minutters tid mens ovnen forvarmer.

  • Når de har kølet lidt tager du dem ud, pensler dem med et sammenpisket æg og bager dem i 15 minutters tid til de er blevet flotte og gyldne i overfladen.

Noter

  • Har du noget overskydende koldskål der skal bruges kan du sagtens erstatte kærnemælken med det.

Nyd dem lune, evt. med en god klat smør, lidt flødeskum eller lemoncurd. Eller bare helt som de er. Lige meget hvad er de dejligt lækre og smagfulde at sætte tænderne i.

Leave a Comment

Comments

No comments yet. Why don’t you start the discussion?

Nogle spørgsmål, tanker eller erfaringer du vil dele?