Forleden havde jeg creme fraiche i overskud og rødbeder der var begyndt at spire og en surdej der boblede. Og så havde jeg en enorm lyst til dejlig, blødt bagværk med smør. Jeg kastede mig i køkkenet uden helt at vide, hvad min plan var, men resultatet blev disse lækre og flotte bamsebolle-agtige boller med rødbedesaft og en smule pulp. De er hævet udelukkende på surdej men grundet dejen med smør og syrnet produkt hæver de ikke mere end omkring 6 timers tid ude og kan altså bages samme dag. Så de er faktisk ret lige til trods surdejen. Jeg håber, at i vil tage godt i mod opskriften. Jeg har i hvert fald nydt mine med maser af smør, indimellem ost mandelbutter eller pålægschokolade. De dur til det hele! Velbekomme.

Bløde rødbedeboller med surdej

Recipe by BellaCourse: Morgenmad, breakfast, snacks, mellemmåltid, frokost, lunchCuisine: Bagværk, bakery, sourdoughDifficulty: Middel
Stk

9

stk
Forberedelsestid

4

hours 
Bagetid

15

minutes
Hævetid

6

timer

Bløde, svampede og lækre boller bagt på surdej

Ingredienser

  • 80g aktiv surdej

  • 150g rødbedesaft

  • 80g creme fraiche

  • 300g mel

  • 1 spsk sukker

  • 1 tsk kardemomme (kan undlades)

  • 5g salt

  • 50g blødt smør

Fremgangsmåde

  • Fodr din surdej omkring 6 timer før den skal bruges (den skal være fordoblet i størrelsen og kunne klare flydetesten)
  • Når surdejen er klar kommer du surdej, rødbedesaft og creme fraiche op i en skål og rører det sammen.
  • kom herefter mel, sukker og kardemomme i og rør det sammen (jeg brugte røremaskine)
  • Herefter tilsættes salt mens dejen røres på lav-middel hastighed
  • Nu tilsættes det bløde smør til du har en god og ensartet dej.
  • Lad dejen køre et par minutter mere på røremaskinen og dæk herefter skålen til med en pose eller film over.
  • Lad dejen hæve i 3,5 timers tid ved stuetemperatur mens du folder dejen omkring 4 gange med jævne mellemrum.
  • Når den har hævet første omgang deler du dejen i lige store stykker på et meldrysset bord. Jeg delte mine i klumper af ca. 70-75g og fik 9 stk.
  • Herefter former du dem til boller som du strammer godt op ved at folde siderne ind mod midten mens du holder den i hånden.
  • For at stramme dem ekstra godt op kan du tilsidst lige lægge dem med samlingen nedad på bordet og bruge en dejspatel til at folde dem helt ind under sig selv.
  • Læg bollerne i en form så der er en smule luft mellem dem.
  • Dæk dem endnu engang til med en pose eller film og lad dem hæve yderligere 2-3 timers tid, eller til de er ca. fordoblet i størrelsen.
  • Bag dem tilsidst i ca. 15 minutters tid på 190grader.

Video-guide

Leave a Comment

Comments

No comments yet. Why don’t you start the discussion?

Nogle spørgsmål, tanker eller erfaringer du vil dele?