Ribsne bugner på busken ved mine forældres sommerhus. For mig har ribs altid været den ultimative sommerhusstemning. Vi fik altid rysteribs med sukker på hos mine bedsteforældre – så det bliver ikke mere sommeragtigt end det for mig.

Derfor skulle de selvfølgelig også bruges til noget kageværk, tænkte jeg. Så jeg gik i gang med at plukke en masse ribs – en god del til fryseren og resten til denne kage her.

Det var meningen, at jeg ville have lavet en marmor-inspireret kage, men tyngdekraften ville det anderledes og fik lagt vanilje-ribs laget nederst og chokoladekage laget øverst på trods af at jeg hældte det i skiftevis. Men det gør faktisk slet ikke noget, for nu er man så heldig at få begge kager i hver eneste mundfuld man spiser og de to komplimenterer hinanden så fint, specielt lige afrundet af en syrlig cream cheese topping.

Den lyder mere indviklet end den er, da dejen er delt i to for både at få en chokoladekage og ribs-vaniljekage del, men den er faktisk ret let og ligetil alligevel!

To-i-en-sommerkagen: Chokolade- og vanilje-ribskage med syrlig cream cheese frosting

Difficulty: Let
Servings

4

servings
Prep time

30

minutes
Cooking time

40

minutes
Calories

300

kcal

Ingredienser

  • Chokoadekage:
  • 50g lys chokolade

  • 50g smør

  • 110g sukker

  • 1 æg

  • 1 spsk kakao

  • 75g mel

  • 0,5 tsk natron

  • 0,75 dl kærnemælk /eller mælk tilsat lidt citronsaft 10 minutters tid før brug)

  • ca. 5og hakket chokolade efter eget valg (jeg brugte mørk)

  • 1 nip salt

  • Vanilje-ribs kage:
  • 50g smør

  • 115g sukker

  • 1 æg

  • 125g mel

  • kornene fra 1/2 vaniljestang

  • 0,75 del kærnemælk

  • saft fra 75g ribs (eller andre bær)

  • 0,5 tsk natron

  • 1 nip salt

  • chokoladestykker og hele ribs efter eget valg.

  • Cream cheese frosting:
  • 200g cream cheese

  • 40g meget blødt smør

  • 50g flormelis

  • Saft og skal fra 0,5-1 citron alt efter hvor syrlig du vil have den (smag den meget gerne til undervejs med både flormelis og sukker 🙂 )

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180grader varmluft.

  • Mos først 2/3 af ribsne og si saften fra.

  • smelt smøret i en gryde, tag det af blusset og bland saft samt kærnemælk i smøret.

  • Pisk så æg og sukker til en let og luftig æggesnaps. Vej de tørre ingredienser af og vend skiftevis de tørre og smørblandingen i æggesnapsen til du får en lækker og ensartet dej.

  • Vend tilsidst de hele ribs i dejen. Stil den til side og lav nu chokoladekagen.

  • Den følger egentlig samme fremgangsmåde.

  • Hak først den lyse chokolade fint. Smelt smøret i en gryde, tag den af varmen, hæld chokoladen deri og lad det smelte sammen med smøret. Tilsæt så kærnemælken.

  • Pisk æg og sukker til en let og luftig æggesnaps og vend så skiftevis de våde og tørre ingredienser i snapsen til du har en lækker og ensartet dej. Vend tilsidst den hakkede chokolade i dejen.

  • Hæld vanilje-ribs dejen på en springform og hæld derefter chokoladekagedejen ovenpå denne.

  • Bag så kagen i ca. 30-35 minutters tid eller til den ikke længere hænger fast på en kødnål eller hvad du ellers har at prikke kagen med.

  • Når kagen er færdigbagt skal den køle helt af før toppingen kan komme på.

  • Topping:
  • I mens kagen bager hælder du alle ingredienser til toppingen i en skål og pisker den til du får en let, lækker og luftig frosting. Sæt den så på køl til den skal bruges.

  • Når kagen endelig er helt afkølet kommer du al toppingen på og fordeler det i en pænt og jævnt lag på kagen og så kan du ellers pynte den med lidt ribs eller lidt citronskal eller hvad du nu ellers lige synes vil klæde kagen.

Så er der bare én ting tilbage at gøre – nemlig at sætte gaflerne og tænderne i denne sommer-syrlig-skønne to-i-en-kage. Nom,nom,nom.

Leave a Comment

Comments

No comments yet. Why don’t you start the discussion?

Nogle spørgsmål, tanker eller erfaringer du vil dele?