Der er forår i luften og solen skinner. Derfor bliver kage-inspirationen også derefter. Tankerne faldt på sådan en fætter her. Jeg elsker den solgule, forårs-sommerlækre klassiker som jeg synes en lemon meringue er. Men jeg havde lyst til at pifte den lidt op og her er mit bud på en “oppiftning” af sådan en sag så. Den er fyldt med forårstemning, sol og glade dage, hvis du spørger mig! (Og måske endda også et lækkert bud på en påskekage? – det tænker jeg i hvert fald at den sagtens kan gå som med den flotte gule lemoncurd!)
Lemon meringue pie med et twist
Difficulty: Middel6
personer45
minutes12
minutes4 timer
Ingredienser
- Mørdej
115g mel
65g koldt smør
35g sukker
1 æggeblomme
et nip salt
evt. et skvæt vand hvis blommen er lille. (gem hviden til marengs)
60g hakket hvid chokolade (til at smelte over den varme bund)
- Lemoncurd
saft og skal fra 3 citroner
150g sukker
2 æg
2 æggeblommer (gem hviderne til marengs)
1 spsk maizena
70g smør
- Italiensk margens
60g æggehvide (ca. en til to hvider)
100g sukker
1 spsk vaniljesukker
25g glukose sirup
0,35dl vand
3 tsk lakridspulver
Fremgangsmåde
- Lemoncurd
Hæld saft og sukker i en gryde og rør med et piskeris på middel varme, det må ikke koge.
- I en skål pisker du let æg, blommer og maizena (bland det evt op med en lille smule vand så det ikke klumper.) Når saften er ved at koge hælder du det over æggeblandingen mens du pisker.
- Hæld det tilbage i gryden på middelvarme under konstant piskning.
Når det lige så stille begynder at tykne, tilsætter du smør og citronskal og pisker godt i massen.
Fortsæt med at piske til curden er tyknet godt og har fået en god, cremet konsistens, ligesom vaniljecreme. Lad den køle af, hæld den på mørdejen så snart den er færdigbagt og lad dem køle af sammen i køleskab.
- Mørdej
Rør mel og sukker sammen. Kom det kolde smør i og smuldr det med hænderne til det ligner revet parmesan ost.
Tilsæt ægget og saml hurtigt dejen. Lad den hvile ca. en time på køl inden brug.
Når den har hvilet ruller du den ud mellem to stykker bagepapir og fordeler den i en tærteform (min var ø20). Prik derefter bunden med en gaffel.
Bag tærtebunden i en forvarmet ovn på 190 grader i ca. 10-12 minutter (eller til den har fået en flot, gylden farve).
Lige så snart bunden er taget ud hælder du det finthakkede hvide chokolade over bunden og lader det smelte. Så smører du det jævt ud med en ske og lader ellers bund og chokolade køle helt af.
Når den er helt afkølet hælder du curden på og sætter den på køl til marengsen er lavet og klar.
- Marengs
Pisk æggehviden helt stiv mens du varmer de øvrige ingredienser til ca. 115grader i en gryde.
Mens hviden stadig piskes og når den er blevet godt luftig hælder du så sukkermassen i en tynd stråle ned i marengsen mens der piskes (det her er klart lettest på røremaskine)
Lad marengsen piskes til den er afkølet – det kan godt tage op mod 10-15 minutter på middelhastighed.
Når den er blevet god, kold og stiv er den klar til brug. Fordel marengs’en med en ske eller med sprøjtepose og tyl alt efter ønsket udseende.
Brænd til sidst toppen flot og gylden med en gasbrænder.
Voilá! Så har du et styks mega-lækker top-tunet lemon meringue pie klar til smovsning. Det er altså bare et super lækkert lille twist med den hvide chokolade og lakridsen, hvis du spørger mig! Selvom den helt klassiske bare med vaniljemarengs og uden chokolade heller ikke er helt dum.