Krydrede pebernødder

Så blev det ikke bare 1. December, men også 1. søndag i Advent og derfor synes jeg altså det er helt og aldeles på sin plads at skyde julen i gang med ægte julehumør, hygge og traditioner. Den skal bare have hele armen, skal den – i hvert fald hvis man er lige så stort et julemenneske som jeg.

Derfor skal der selvfølgelig også pebernødder til – for det er da bare noget, der i den grad sætter gang i julefornemmelserne. Så her kommer min opskrift på de lækreste sprøde pebernødder proppet med lækre julekrydderier der får hele hytten til at dufte af jul og hygge.

Velbekomme og god tur i det muntre julekøkken!

Ingredienser:

100g blødt smør

180g sukker

1/2 dl fløde

250g mel

1 tsk(1,5 hvis du gerne vil have dem ekstra spicy) stødt peber

1 tsk stødt ingefær

1 tsk kanel

1/2 tsk neliker (kan undlades)

1/4 tsk stødt muskat (kan undlades)

1/2 tsk allehånde (kan undlades)

1 tsk kardemomme

1 nip salt

evt. lidt reven appelsinskal

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200grader.

Pisk det bløde smør og sukker luftigt. Tilsæt så fløden og pisk kort på laveste hastighed. Tilsæt de tørre ingredienser og saml dejen til en ensartet dej uden at ælte den for meget.

Rul den til pølser på en ca. en cm i diameter og skær den så i “tern” på ca. 1*1 cm. Tril så hver af dem til kugler og bag dem i 7-9 minutters tid – men hold øje med dem, det varierer lidt fra ovn til ovn.

Lad dem køle helt af og nyd dem så, så længe de varer (det skulle ikke undre mig, at de ryger hurtigt, men så er det jo godt at opskriften er simpel og bagetiden kort!). Eller giv dem i fine poser, dåser eller æsker til dem, du holder af og gerne vil vise lidt ekstra kærlighed her i hjerternes fest og juletiden. ❤

Rigtig dejlig 1. december og søndag i advent til jer, kære læsere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s