Pumpkin spice kage med Mascarpone-creme

Efteråret er virkelig kommet over os nu og det betyder at butikkerne efterhånden bugner med græskar både til at skære græskarmænd af, men også til at spise. Pumpkin spice’n har i de seneste år virkelig fået en storhedstid her i efterås-blæsten og derfor skulle det da også blive min tur til at hoppe i køkkenet og forsøge mig med at være med på efterårets græskar-mode. Resultatet blev denne mega-lækre, krydderi-lunende efterårssag i en flot orangefarvet version med kanel-mascarpone topping. Og jeg skal være ærlig at sige, at jeg hev nogle dejlige kommentarer ind på denne kage og at den røg hurtigere end man kunne nå at sige Pumpkin spice kage med mascarpone-kanel topping (næsten i hvert fald)

Ingredienser:

300g hokkaido græskar (et lille et af slagsen)

150g smeltet smør

175g brun farin

3 æg

1 spsk vaniljesukker

1 tsk kardemomme

1/4 tsk stødt muskatnød

saft og skal fra 1/2 appelsin

1,5 tsk bagepulver

lidt revet ingefær

et nip salt

Mascarpone creme:

250g mascarpone

100g flormelis

60g blødt smør

saft og skal fra 1/2 appelsin

1 tsk kanel

1 spsk vaniljesukker

Fremgangsmåde:

Tænd først ovnen på 180 grader varmluft.

Del så græskaret i to, skrab kernerne ud og læg de to halve med skrællen ned ad på en bageplade og bag dem i ca. 30-40 minutter til de er møre. Tag dem så ud, lad dem køle lidt af os skrabet det møre kød ud med en gaffel eller ske. Mos det med enten en gaffel eller kom det en tur i en blender – det er lidt op til dig hvor meget tekstur du gerne vil have fra den.

Smelt smøret og lad det køle af.

Pisk æg og farin til en let og luftig æggesnaps. Giv den gerne op mod 5-10 minutter så den bliver så fluffy som muligt. Mål så de tørre ingredienser af og vend dem forsigtigt i dejen. Kom så appelsinsaft, skallen derfra samt smør i blandingen og vend også det sammen.

Til sidst kommer du hokkaido-mosen i og vender det stadig forsigtigt til du har en ensartet og fin dej.

Hæld dejen på en form og bag den i 20-30 minutters tid eller til at der ikke længere hænger dej fast når du prikker den med hvad du lige har at gøre godt med.

Lad kagen køle helt af.

Topping:

Tag gerne smøret til toppingen ud af køleskabet til “opblødning” allerede når du begynder på at lave dejen til kagen. Så er det dejlig medgørligt til når kagen er afkølet.

Pisk så alle ingredienserne sammen til en ensartet og lækker creme og smag den evt. til med lidt ekstra appelsin, vanilje, kanel eller flormelis. Hvem ved, måske kan du lide den lidt anderledes end jeg, selvom jeg nu synes, at min er ramt rimelig spot on. 😉

Fordel cremen på kagen og nyd den i efterårs-blæsevejret med en dejlig kop varmt og evt. en god bog eller serie. Der skal være plads til selvforkælelsen med den mørkere tid vi nu går i møde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s