Min mormors sirupskage

Vi har et par faste sommerhustraditioner i min familie. Én af dem er, at der skal bages sirupskage og at man spiser den med et godt lag smør på. Det er faktisk sådan, at traditionen går helt tilbage til min oldemor der i sin tid bagte sirupskagen efter selvsamme opskrift og nød den i selv samme sommerhus som vi nu nyder den i hvert eneste år.

Opskriften er altså den eneste her på bloggen der ikke er min egen, men jeg synes alligevel ikke, at i skulle snydes for at være med på vores lille tradtition. Kagen ser ikke ud af ret meget, den ligner faktisk mest af alt rugbrød og er ikke pyntet eller fancy. Men den smager himmelsk, går hånd i hånd med smør og føles bare som sommer i vores familie.

Igredienser:

3dl sirup

175g brun farin

2 æg

1,5 dl kærnemælk

500g mel

2 tsk natron

2 spsk kanel

2 tsk nellikker

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 165grader traditionel ovn.

Smelt sukker og sirup i en gryde, tag det af blusset og lad det køle lidt af. Tilsæt efter en smule afkøling mælken og pisk så ægget sammen med en gaffel i en skål og kom så sirupsblandingen ned til ægget. Tilsæt herefter de tørre ingredienser, kom dejen på en bradepande og bag den i 40-50 minutter eller til den ikke længere hænger fast på det du lige har at prikke til kagen med.

Lad den køle helt af, del den i to på den lange led og nyd den så i skiver med koldt smør til. Det smager helt fantastisk dejligt sammen. Og så er det endda en af de kager der bestemt ikke smager dårligere på hverken 2. eller 3. dagen og slet heller ikke værst på 4. dagen – ja hvis den da altså holder så længe!

2 thoughts on “Min mormors sirupskage

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s