Hveder

Så er det ved at være den tid på året hvor hvederne skal på bordet. Om man er troende eller ej er det altså bare en skøn tradition og hveder smager bare dejligt med et godt lag tandsmør eller pålæg hvis man er mere til det. Sådan er det bare. Derfor skal der selvfølgelig også en lille opskrift på varme hveder til. De er super nemme at give sig i kast med og resultatet er altså bare så meget bedre end dem, man kan købe i supermarkederne!

God fornøjelse i køkkenet. 🙂

12-15 stk.

Ingredienser:

40g gær

3dl mælk

2 æg

8g salt

1 tsk kardemomme

1 spsk sukker

80g blødt smør

550-600g mel (evt. 100g groft mel som Ølandshvede eller grahamsmel)

Fremgangsmåde:

Lun mælken til den er lillefingervarm og opløs gæren heri. Kom så æg, sukker, kardemomme, smør og salt i og rør det rundt. Kom halvdelen af melet i og begynd at ælte dejen mens du tilsætter resten af melet. Hold evt. lidt tilbage. Dejen skal være blød og smidig men også kun lige være “fast” nok til at slippe fingrene eller siden af røreskålen.

Når den er æltet skal den stå og hæve lunt på køkkenbordet i en time. Herefter deler du dejen i 12-15 lige store stykker og former dem til runde boller ved at samle “siderne” af dejen ind mod midten så du får dem spændt lidt op. Herefter placerer du dem i en bradepande med en lille centimeters mellemrum. Så skal de lige have lov at efterhæve en time mere eller til de ca. er fordoblet i størrelsen.

Pensl bollerne med æg eller mælk og bag så hvederne i en forvarmet ovn på 180grader varmluft i 12-15 minutter til de er blevet flotte og gyldne i overfladen.

Lad dem køle en smule for du serverer dem enten som de er, eller ristet på risteren og godt med smør på. Mums og hav en rigtig dejlig Bededagsferie! ❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s