Surdejsboller – helt uden gær!

Jeg synes Carsten har det rigtig godt for tiden, derfor tænkte jeg, at det var på tide at stole på, at han er moden nok til at klare hævningen af en dej, helt alene. Og ganske rigtigt, han klarede opgaven skide godt og resultatet blev disse dejlige surdejsboller med durum og havregryn. Hvis i også kunne tænke jer at give jer i kast med sådan nogle, så kommer opskriften lige her! 🙂

Denne opskrift har en hydrering på 90% og er derfor en våd og lækker dej!

Ingredienser:

450+50g vand

120g groft ølandshvedemel

300g manitoba hvedemel

80g durum mel

50g havregryn

100g surdej

15g salt

Fremgangsmåde:

Sørg for at fodre din surdej ca. 6-8 timers tid inden brug så den er klar og aktiv når du skal til at sætte dejen over.

Tag ca. 450g vand (gerne lunkent, jeg blander gerne lidt kogt vand i det kolde så det bliver lunkent) og bland mel og havregryn i vandet og sørg for at røre godt rundt så al melet er vådt. Derefter skal det stå og hygge sig på køkkenbordet i en times tid til to, på den måde får man nemlig sat gang i glutenindholdet i brødet.

Efter en times tid eller to kan du så blande surdej og de sidste 50g vand i. Så rører du dejen sammen på røremaskinen på middel hastighed i en fem minutters tid. (Dejen skal være rimelig våd og kun lige slippe siderne.) Efter ca. 5 minutters æltning med dejkrogen tilsættes salt og der æltes i yderligere 30 sekunder.

Så hælder du dejen over i en plasticbøtte smurt med olie, denne gang brugte jeg rapsolie, men man kan også sagtens tage olivenolie eksempelvis. Og folder så dejen ind over sig selv fra alle fire sider. Derefter lader du dejen stå på køkkenbordet i en halv time og folder igen dejen. Det samme gør du i alt fire gange med ca. 30 minutters interval. Efter sidste foldning lader du dejen stå tildækket på køkkenbordet i ca. halvanden time yderligere (eller til den næsten er fordoblet) og sætter den så på køl natten over. Meget gerne omring en 12 timers tid. Dejen skulle gerne se nogenlunde sådan her ud efter hævningen – godt med luftbobler.

Morgnen efter tænder du så ovnen på max. og varmluft og lader pladerne varme op i ovnen og tager dejen ud af køleskabet så den lige kan “vågne” og få samme temperatur som rummet. Sæt også meget gerne et fad med vand i ovnen så du skaber et dejligt, fugtigt miljø til brødet under bagningen.

Herefter vipper du forsigtigt dejen ud på bordet, strækker den lidt til en rektangel som du deler i ca. 3 baner og laver så en 4-5 boller af hver bane alt efter hvor store boller der ønskes. Så placerer du bollerne på bagepapir og når ovnen så er varm nok sætter du bollerne ind på de  varme plader og bager dem i 15 minutters tid eller til at de har fået en flot, mørk og gylden skorpe.

Lad dem køle lidt af på en rist før du kan sætte tænderne i dem og nyd dem med smør eller dit yndlings pålæg. De holder sig gode i et par dage og er nærmest som nybagte hvis man liiige varmer dem i ovnen eller oven på brødristeren! Jeg håber i vil nyde disse boller ligesom jeg og familien. ❤

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s