Pærekage med marcipan og chokolade

Jeg kan godt lide at bage kager med frugt, det giver altid gode, saftige kager og en god smag. Vi havde nogle pære liggende i køleskabet som godt kunne trænge til at blive brugt og sådan blev den her kage altså til.

Opskriften får i her!

8-10 personer

Ingredienser:

180g marcipan

150g smør

100g sukker

2 æg

100g mel

2 tsk vaniljesukker

1 tsk bagepulver

et nip salt

100g mørk chokolade

Evt. 1/2 dl appelsinsaft (jeg havde en, der var ved at være lidt rynket og skulle bruges)

Ca. 2 pære

Evt. smeltet nougat til toppen

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180grader varmluft.

Riv marcipanen i en røreskål og rør så sukkeret og marcipanen sammen. Tilsæt det bløde smør og pisk det godt og luftigt (brug gerne noget tid på piskningen) og rør så æggene i et af gangen. Tilsæt så de tørre ingredienser og rør dem til en samlet dej. Skær så pære i tern og hak chokoladen og bland det i dejen, evt. sammen med appelsinsaften.

Hæld så på en form og bag kagen i 20-25 minutter/til den er færdig – tjek med en nål eller andet du lige kan prikke med, om dejen slipper.

Lad den så køle lidt af, og hvis du ligesom jeg, gerne vil have nougat på toppen smelter du det over et vandband og smører det på kagen når den har kølet lidt af. Så nydes den ellers afkølet, evt. med en klat creme fraiche til, det fungerer altid godt med frugt- og bærkager, hvis du spørger mig! 🙂

Håber i nyder kagen ligesom jeg gør.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s