Valentines-snitter

Selvom jeg ikke rigtig er til alt det store halløj omkring Valentines og ikke synes, at det er en tradition, der rigtig passer ind på dansk, har jeg nu alligevel de sidste 4 år fejret aftnen med kjoler, store burgere og milkshakes eller cocktails sammen med min bedste veninde. For kærlighed kommer i mange former, om så det er til ens partnere, venner eller familie. Nogengange er det dejligt, at huske at give lidt ekstra til dem, man holder af, men på den anden side, burde det være noget, man gjorde sådan indimellem i hverdagen og ikke bare fordi det er Valentines. Nå, men nok om det, jeg synes nu alligevel det var lidt hyggeligt at lave små, fine hindbær- og lemoncurd snitter i hjerteformer.

Hvis i også kunne tænke jer at lave sådan nogle til nogen i holder af – eller til jer selv til lidt ekstra god selvforkælelse, eller bare har lyst til helt almindelige hindbærsnitter, så får i en lille opskrift her! Den er super nem og de kan selvfølgelig laves i lige den form, du lyster.

Ingredienser:

230g mel

130g koldt smør

60g sukker

1 spsk vaniljesukker

et nip salt

En god hindbærmarmelade eller noget lemoncurd

Glasur til toppen.

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180grader varmluft.

bland mel, sukker og koldt smør, gerne med fingrene. Bland det til det ligner revet parmesan. Tilsæt så ægget og saml hurtigt dejen. Lad den hvile på køl i en times tid.

Rul dem så ud mellem to lag husholdningsfilm (det synes jeg er nemmest) til en tykkelse på ca. 2 mm og stik dem ud med den form du nu lige har, om den er rund(brug evt. et glas) eller hjerteformet eller andet og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Bag dem så i en 8-10 minutter eller til de er lige ved at blive en lille smule gyldne, de må endelig ikke få for meget, så bliver de tørre og lidt kedelige.

Når de så er taget ud af ovnen fordeler du en klat marmelade eller lemoncurd på halvdelen af dem og samler dem mens de stadig er varme. På den måde vil du nemlig få varmet sukkeret i marmeladen op så den senere kan klistre dem sammen, når de er kølet af.

Så lader du dem køle helt af og pynter så med glasur og lidt krymmel efter eget valg. Om du så vil spise dem selv, eller dele dem med andre, det er helt op til dig – jeg siger det ikke til nogen 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s