Sprøde, søde og syrlige linser med creme og hindbærcurd

Jeg elsker en god, gammeldags kagecreme. Jeg kunne spise det alene, uden tvivl og det samme gælder den hindbærcurd jeg lavede en portion af forleden. Derfor havde jeg lyst til at prøve at kombinere de to ting, den tungere vaniljecreme med den dejligt friske hindbærcurd.

Resultatet blev de her dejlige linser med creme og curd og hold nu op hvor de bare smager dejligt! Desværre fik jeg begået den fejl, at lave dem i nogle forkerte forme og rulle mørdejen lidt for tyndt ud, så de gik desværre lidt i stykker da de skulle ud af formene, hvilket også kan ses på billedet – men så kan i til gengæld få et lille kig på den flotte farve hindbærcurden giver dem når man tager en bid. Og heldigvis har det jo aldrig ødelagt smagen på kagen at den ikke kom ud i et helt stykke.

Opskriften får i her hvis i selv har lyst til at give jer i kast med dem! Og hvis i gerne bare vil have en opskrift på dejlige, klassiske cremelinser kan i blot undlade hindbærcurden eller putte lidt marmelade i i stedet – eller måske lidt chokolade eller marcipan? Uhmm, mulighederne er mange!

Ingredienser:

Mørdej:

230g mel

130g smør

1 æg

70g sukker

Hindbærcurd:

350g frosne hindbær

skal og saft fra en citron

85g sukker

2 æg

50g smør

Vaniljecreme:

3,7 dl minimælk

0,3 dl fløde

3 spsk sukker

1 vaniljestang

3 æggeblommer

2 spsk maizena

(tip: du kan også bare bruge 4dl mælk i stedet for de 0,3 dl fløde)

Fremgangsmåde:

Mørdej:

bland mel, sukker og koldt smør, gerne med fingrene. Bland det til det ligner revet parmesan. Tilsæt så ægget og saml hurtigt dejen. Lad den hvile på køl i en times tid.

Hindbærcurd

Kog hindbær, skal og saft fra citron sammen med halvdelen af sukkeret. Lad et småkoge i en fem minutters tid. Pisk så resten af sukkeret og æg sammen i en anden skål. Når hindbærmassen har kogt sier du kernerne fra og hælder så saften/lagen over i æggesnapsen under konstant piskning. Æggemasse med hindbær hældes så tilbage i gryden ved svag til middel varme og piskes konstant til det har den ønskede konsistens. Lige inden den rammer den rigtige konsistens kommes smøret i. Til sidst hælder du den på skoldede glas og lader den køle ned.

Vaniljecreme:

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og put både korn og stang i en gryde sammen med mælk og fløde og opvarm så til lige under kogepunktet. Samtidig eller lige før pisker du æggeblommer sammen med sukker og maizena i en skål. Derefter hældes den varme mælk over i skålen stille og rolig hele tiden under omrøring/piskning. Når al mælken er i skålen hældes det tilbage i gryden og varmes igen under konstant omrøring. Cremen vil så begynde at stivne, når den har nået den rette konsistens tager du den af varmen, hælder på en skål og lægger så husholdningsfilm over cremen, helt tæt til overfladen så der ikke dannes kondens.

Sæt den derefter på køl. (den kan også sagtens tåle at stå natten over hvis det ønskes)

Samling af linserne:

Rul dejen ud og tryk dem godt ind i linseformene. Et godt trick er, at rulle dejen ud mellem to laf film, på den måde kan du også nemmere få dem over i formene. Læg så en stor teske hindbærcurd og derefter en stor teske vaniljecreme i tærten. Udrul så “låg” til tærterne/linserne og læg dem over formene og sørg for at få lukket kanterne godt og grundigt så fyldet ikke løber ud under bagning. Og husk endelig ikke at rulle dejen alt for tyndt ud, så kan den ikke holde til fyldet.

Bag så i ca. en ti minutters tid eller til de er let gyldne på 180grader. Når de er færdige nydes de afkølet og gerne med lidt glasur på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s